Har du set en spætte i naturen? Så vil vi gerne vide det. Det er nemlig værdifuld viden, hvor spætter færdes i Danmark for os og forskere fra Københavns og Århus Universitet. Du kan hjælpe med at registrere spætter ved at downloade app'en eller registrere den online. Kig med her på siden og bliv klogere på spætten.
Spætten er en fugl specialiseret i at klatre i træer. Den burger sine kraftige kløer til at klatre lodret op, mens den støtter med halefjerene. I Danmark har vi fire arter af spætter. Den absolut mest almindelige spætte er stor flagspætte. Den er på størrelse med en solsort, og har en flot sort og hvid dragt med et rødt felt på gumpen, under halen. Ud over stor flagspætte findes også sortspætte (helt sort med rød kalot), lille flagspætte (miniudgave af stor flagspætte, men uden rødt felt under halen) og grønspætte (grøn og grå). Alle spætter kan registreres.
Spætter kan være ret iørefaldende, med deres høje, lynhurtige trommen fra trætoppene. Spætter hakker i træer med sit næb for at lede efter føde og lave redehuller. Spætten hakker sig gennem træet ind til billelarver og andet godt, som den fanger med sin lange, tynde tunge. Hannen hakker også for at markere sit territorium og for at lokke en hun til. Faktisk hakker spætten så meget, at den på et år slider det, der svarer til tre næb op. Derfor gror næbet hele tiden. Mellem næbet og kraniet sidder en slags fjeder, der gør, at spætten ikke får hovedpine af at hakke så meget.
Hvorfor er spætter udvalgt som indikator?
Spætter er knyttet til skov og gerne skov med højere naturkvalitet end en ensformig produktionsplantage, fordi de gerne vil have gamle hule træer til deres reder. Dog er stor flagspætte også en hyppig gæst på foderbrættet, og ses i villahaver og parker med større træer.
