Har du set en hare i naturen? Så vil vi gerne vide det. Det er nemlig værdifuld viden for os og forskere fra Københavns og Århus Universitet, hvor haren færdes i Danmark. Du kan hjælpe med at registrere harer ved at downloade app'en eller registrere haren online. Kig med her på siden og bliv klogere på haren.
Den art vi nok forbinder allermest med det danske landskab er haren. Vi kigger ud over det åbne land og ser haren krydse henover. De lange ører og den hoppende adfærd er blot to af harens adskillige egenskaber.
Den truede hare
Haren var engang et af Danmarks mest almindelig pattedyr. Siden 1960’erne er bestanden dog gået markant tilbage. I 2010 kom haren på Rødlisten over dyr og planter, der er sårbare eller truet af udryddelse i Danmark. Haren findes stadig overalt i Danmark, men ikke længere ’overalt’ i landskabet, hvor den nu forekommer mere pletvis. Man bruger antallet af nedlagte dyr om året, som en indikation på, hvor mange harer der er i alt. Indtil 1960’erne svingede det årlige tal mellem 360.000 og 480.00 harer, svarende til 9-12 harer pr. km2. I dag ligger tallet på lige under 2 harer pr. km2 (80.000).
Der er jagttid på haren fra 1. oktober – 15. december, selvom den er på Rødlisten. Jagten anses ikke for at have bidraget til nedgangen i harebestanden, men det gør derimod killingedødeligheden, som har været helt oppe på 81%. Det vides ikke med sikkerhed, hvorfor dødeligheden for harekillingerne er blevet større, men det kan måske skyldes mangel på føde, at beskyttelsessteder som læhegn svinder ind. Samtidig ved man, at ca. 15% af harekillingerne går til i forbindelsen med høsten i Danmark.
Supersanserne
Haren lever hele sit liv på vagt! Den bliver jaget af alle mulige rovdyr – ræv, mår, rovfugle og mange flere, og derfor er dens sanser veludviklede og knivskarpe. Harens øjne er store og sidder på hver side af dens hoved – dette betyder at haren kan se næsten 180 grader rundt. Det gør det yderst svært for rovdyr at smutte uset forbi. Haren har ikke det skarpeste syn, men registrerer bevægelserne i horisonten. Hørelsen derimod er eminent! De store ører fungerer som paraboler, som kan bevæges i mange retninger. Ørernes bevægelighed gør det muligt for haren præcist at høre, hvor lyden kommer fra og dermed løbe den anden vej. Og det går lynhurtigt. Haren kan løbe med op til 80 km/t på korte strækninger og lave skarpe sving, hvilket gør det svært for rovdyrene at følge med. Den kan holde en god fart på 50 km/t over en kilometer, så den har også en god udholdenhed – til sammenligning kan et menneske spurte med 36 km/t, dog på meget korte afstande.
En ægte fødemaskine
Haren findes i de åbne landskaber, især på dyrkede landbrugsarealer, græs- og naturarealer, som f.eks. heder og klitter. Dagtimerne tilbringer haren for det meste i skjul, oftest i læhegn eller udkanten af skovområder. Den kommer frem omkring solnedgang, hvor den finder sin mad indtil solen står op igen. Harer har ikke territorier, men opholder sig i det samme område det meste af livet.
Når en hunhare (også kaldet sætter) er drægtig, går der ca. 41 dage før ungerne bliver født. Hun kan dog allerede blive drægtig med et nyt kuld, mens der stadig er killinger i maven – gravid med to kuld harekillinger på én gang! Harer bor hverken i huler eller bygger reder til deres killinger, men har dem blot liggende et tørt og beskyttende sted, hvor de ligger helt stille og er godt gemt. Kun én gang i døgnet kommer hunnen forbi sine unge for at give dem mælk. I løbet af en sæson kan en hun nå at have fået op til 4 kuld med 1-5 harekillinger.
Vidste du at…
… haren spiser sin egen lort? Det er den nødt til, fordi plantedele er svære at nedbryde. Harens føde skal igennem mave-/tarmsystemet to gange for at skaffe nok energi til haren, ellers dør den af sult.
Hvorfor er haren udvalgt som indikator?
Selv om haren opholder sig på marker, presses den af det intensive landbrug. Flere vilde hjørner i landbrugslandskabet vil dermed give bedre forhold for harer. Samtidig er haren meget nemt genkendelig og forholdsvis almindelig
