Har du set en gøgeurt i naturen? Så vil vi gerne vide det. Det er nemlig værdifuld viden, hvor gøgeurten gror for os og forskere fra Københavns og Århus Universitet. Du kan hjælpe med at registrere gøgeurter ved at downloade app'en eller registrere dem online. Kig med og bliv klogere på gøgeurten.
Gøgeurter hører under plantefamilien orkidéer. Alle gøgeurter kan registreres i app’en, både slægterne Dactylorhiza spp. og Orchis spp. Der er fem arter i gøgeurteslægten Dactylorhiza, der vokser i Danmark; kødfarvet gøgeurt, maj-gøgeurt, plettet gøgeurt, skov-gøgeurt og hylde-gøgeurt. Derudover findes der en række underarter, som nogen betragter som selvstændige arter. De kan dog være meget svære at skille fra hinanden, men er alle gode indikatorer for lysåbne områder som ikke blive gødet. Gøgeurter er små planter på 15-25 cm, med tykke, kødfulde blade, som sidder direkte på stænglen. Bladene er helt grønne eller med brunviolette pletter. Alle årerne i bladet løber parallelt fra bladfæstet på stænglen til bladspidsen, ligesom på et tulipanblad. Alle gøgeurter er fredede, og må derfor ikke plukkes eller beskadiges eller deres levesteder forringes.
Gøgeurter formerer sig på en lusket måde: når insekterne kommer til blomsten efter nektar, kommer de i kontakt med støvkøllerne, som er klæbrige, og derfor sætter sig fast på insektets hoved. Hurtigt finder insektet dog ud, af at planten slet ikke har noget nektar, og den flyver derefter videre til den næste plante med støvkøller klæbet fast på hovedet. Når de så flyver ind i den næste plante møder støvkøllerne støvfanget og planten er bestøvet, men insektet får stadig ikke noget nektar. Når insektet er blevet snydt nogle gange, vil det fremoverundgå gøgeurter, fordi det ved, at der ikke er noget nektar at hente.
Hvorfor er gøgeurter udvalgt som indikator?
Gøgeurterne er valgt som samlet gruppe, fordi de oftest forekommer i områder uden intensiv gødskning samt områder, der holdes naturligt åbne for træer eller høje græsser. En fremgang af gøgeurter vil derfor indikere, at flere enge, overdrev og heder er upåvirkede af menneskelig aktivitet. Naturpleje kan også øge antallet (særligt høslæt og græsning med køer eller heste). I skove vil gøgeurter ofte indikere flere lysåbne pletter, der er vigtige for mange truede arter.
